Frederikshavn

Nu vil FIK også vinde

FREDERIKSHAVN: NORDJYSKE's tipsekspert, Claus Jensen, tror ikke på Frederikshavn Ishockey Klub i fredagens hjemmekamp mod Herning, men Thomas Reinert tør godt råde de spillelystne nordjyder til at satse lommeulden på FIK-sejr. - De to første kamp, vi spillede, var noget l..., erkender han blankt. - Til gengæld føler vi alle, at vi burde have haft alle tre point mod Rungsted (nu Nordsjælland, red.) og haft mindst det ene point nede i Vojens, men der var det virkelig stolpe ud med to skud på stolperne i tredie periode. Den teknisk dygtige angriber føler da også, at holdet er blevet bedre og bedre. Derfor er der heller ingen krisestemning i truppen forud for fredagens kamp, selv om holdet er nummer otte ud af ni - á point med Nordsjælland på niendepladsen. - Det havde været noget andet, hvis vi var 25 kampe inde i turneringen og lå dernede. Vi har altså kun spillet fire kampe, siger han og tror på, at efter den femte er de ikke længere i bund. - Og ellers er der jo stadig mange kampe at spille, som han så rigtigt konstaterer. - Jeg ved ikke, hvem der ender på sidstepladsen i grundspillet, men det bliver i hvert fald ikke FIK!toto