NUBI forsvarer plads i toppen

SERIE 3 PULJE 17 Terndrup - NUBI 0-1 (0-1) Mål: 27. minut 0-1 Jørgen Johansen TERNDRUP: NUBI forsvarede med held sin position i toppen af rækken gennem en kneben, men fortjent sejr over Terndrup. Jørgen Johansen blev matchvinder med et kontrolleret lob over målmanden. NUBI var stærkest i hele kampen, men Terndrup havde dog farlige kontraangreb. Især i hovedspillet var hjemmeholdet farlige og deres største chance var et hovedstød på overliggeren midt i 2. halvleg. For NUBI var Allan Egested med et hovedstød og i slutfasen Nikolaj Hedal tæt på at øge føringen. NUBI er nu på førstepladsen i rækken efter den fortjente sejr, hvor især Carsten Juul og Bo Storm Madsen gjorde det godt. jeege