NUBI sikrede sig kredsmesterskabet

FODBOLD

SERIE 3, PULJE 17 NUBI - Aalborg Chang 5-2 (3-0) Mål: 26. minut 1-0 Jørgen Johansen 32. minut 2-0 Jes Rødhus 39. minut 3-0 Marco Witt 62. minut 4-0 Jes Rødhus 77. minut 5-0 Christian Andersen 83. minut 5-1 Per Nielsen 89. minut 5-2 Per Nielsen (straffespark) NR.UTTRUP: Med den overbevisende sejr sikrede NUBI sig kredsmesterskabet i pulje 17. Hjemmeholdet var totalt dominerende og leverede en flot og disciplineret indsats. Med ikke mindre end syv spillere fra 1. holdstruppen udenfor var det desuden en demonstration af den gode ånd og store bredde, der er på holdet. Allerede efter fem minutter begyndte det at ligne en vanskelig opgave for Chang. Jørgen Johansen ramte overliggeren på et flot langskud efter energisk forarbejde af Marco Witt. Senere var sidstnævnte uheldig med et langskud på stolpen og i 2. halvleg var de samme to spillere igen uheldige med skud på stolpen. Johansens ramte ovenikøbet begge stolper, men sprang i spil igen.I det 26. minut kom NUBI foran. Efter et flot opspil og indlæg af Bo Eberhardt, blev Jørgen Johansen fri i venstre side af straffesparksfeltet og fra den position var han usvigelig sikker. Seks minutter senere øgede Jes Rødhus til 2-0. Rasmus Horndal var en evig trussel mod gæsternes forsvar og blev atter engang nedlagt i en dribletur. Målet blev til efter en smart frisparkskombination mellem Morten Sørensen og Bo Eberhardt og fem minutter før pausen helflugtede Marco Witt i nettet efter en flot brysttæmning. Nu lyder det måske som om Chang ikke var med i første halvleg, og det var faktisk også tilfældet. Sundbynitterne var dem simpelthen overlegne i alle spillets faser og 3-0 ved pausen var billigt sluppet. Det blev lidt bedre efter pausen, men det forhindrede ikke Jes Rødhus i at løbe fra et fejlplaceret forsvar for at udplacere målmanden sikkert. Debutanten den 17-årige Christian Andersen gjorde det til 5-0 på oplæg fra Marco Witt og havde senere en god chance for at øge føringen, men headede lige på målmanden. De tidligere omtalte stolpeskud og yderligere et par store chancer kunne nemt have resulteret i flere scoringer, men i slutfasen blev der sløset lidt i forsvaret. Det betød at Changs træner, Per Nielsen kunne pynte på resultatet to gange - det sidste på straffespark efter hands dømt imod Morten Sørensen.For NUBI debuterede foruden ynglingespilleren Christian Andersen også Anders Junker, der fik de sidste 25 minutter i angrebet. Desuden blev der come back til den rutinerede Leif.Kjær. jeege

Forsiden