Nul af- og pålæsning på villavej

VRÅ:Beboerne ved Enghavevej i Vrå har igennem længere tid klaget over trafikken til og fra børnehuset Enghaven. Det tager kommunen nu konsekvensen af og forbyder af- og pålæsning af børn på Enghavevej. - Vi mangler kun den nødvendige skiltning, der skal få folk til at bruge Vestre Sko-levej, når de henter og bringer børn, fortæller Kim Bach, formand for teknisk udvalg. P-pladsen ved Enghaven må fremover kun benyttes af personalet og ved varekørsel. Beboerne ved Enghavevej må naturligvis bruge vejen som de plejer. Forældrene må køre ud af byen og ind ad Vestre Skolevej, ligesom de gør - eller i hvert fald burde gøre - når de henter/bringer børn i skolen. Der er en sti fra p-pladsen ved skolen til Enghaven.