Nul mål i topbrag

DAME JUNIOR DM FODBOLD Skovbakken-B 52 0-0 ÅRHUS: I et regulært topbrag, var B 52 kraftigt handicappet af at måtte undvære to af sine store profiler U/17 landsholdsspillerne Lærke Møller og Sissel Ravn. Vinderen af opgøret ville sætte sig på rækkens førsteplads, og B 52 var klar til at påtage sig favoritværdigheden. Det var Skovbakken på det rene med og stillede sig med mange mand bag bolden hvor der blev fightet om hver eneste bold. Der var en fantastisk indstilling og kampgejst fra hjemmeholdets side, en indstilling som holdet kan komme langt med i årets DM. B 52 havde også den helt rette indstilling og stor løbevillighed for hinanden. Efterhånden som halvlegen skrider frem får B 52 godt styr på spillet og får den i perioder spillet rigtig fornuftigt rundt, men uden rigtig at være skarpe på den sidste tredjedel af banen. Men Skovbakken gjorde det også meget kompakt. Det første kvarter af 2. halvleg formede sig meget som 1. halvleg. Med B 52 i boldbesiddelse størsteparten af tiden, men uden at der blev skabt de store scoringsmuligheder. De sidste 25 minutter var det tydeligt at Skovbakken var løbet tør for kræfter og det var nu spil til et mål, hvilket resulterede i 3 store chancer til B 52, uden at bolden dog kom over stregen. Cecille Pedersen kom frem til de to største, hvor den ene ramte overlæggeren og slog ned på stregen og i spil igen efter et skud fra kanten af det lille felt. jeege