Aalborg

Nulpunkt for dansk landshold

LJUBLJANA:Bo Nordby Andersen gik vanen tro forrest i fighten, da det danske ishockeylandshold torsdag tog hul på endnu en EIHC-turnering, men der var ikke megen opbakning til AaB-slideren. Det afbudsplagede danske landshold måtte da også på en decideret skidt indsats indkassere et 0-3 nederlag til Italien, som ellers rangerer som B-nation. Defensivt var der ikke de store problemer, men offensivt var der slet ikke bid i det danske landshold. Det kan kun blive bedre, når Danmark fredag møder endnu en B-nation i form af Holland.håbentlig vil nogle af de mange reserver så gå ind og spille den chance, som Mikael Lundström efter de mange afbud fra skadede profiler har delt ud med rund hånd.