Tyverier

Nummerplade stjålet fra varebil

En bilejer fra Hellum har til politiet anmeldt, at den forreste nummerplade er stjålet fra hans varebil. Tyveriet er sket inden for de seneste to uger, sikkert mens bilen var parkeret i Brønderslev. Det er en Toyota Hi-Ace, det er gået ud over, og nummerpladen har cifrene OV 95 313. Politiet frygter, at nummerpladen vil blive brugt på en anden bil.