Aalborg

Nutidens frivillige vil have frihed og prestige

Arbejdet bærer ikke lønnen i sig selv

Su­san­ne Stampesøe er be­kym­ret for Fre­de­riks­havn Krisecenters frem­tid, hvis det ikke lyk­kes at få fle­re til at mel­de sig som fri­vil­li­ge.foto: kim dahl hansen

Su­san­ne Stampesøe er be­kym­ret for Fre­de­riks­havn Krisecenters frem­tid, hvis det ikke lyk­kes at få fle­re til at mel­de sig som fri­vil­li­ge.foto: kim dahl hansen

NORDJYLLAND:Nogle har både til gården og til gaden, mens andre nærmest buler indad. Lignende problem har frivilligheden i øjeblikket. Nogle steder har de for mange frivillige, andre steder har de ikke nok. - Det er aldrig et problem at få nogen til at bage en kage, men hvis folk skal engagere sig personligt, bliver det straks sværere, fortæller Charlotte Meng Kristensen, der er souschef ved Frivillighuset i Aalborg. Det er især svært at finde og fastholde frivillige i opgaver, der involverer natte- og weekendvagter, og hvor det kræver et personligt engagement. For eksempel har mange krisecentre, natvarmestuer og besøgstjenester i Nordjylland store problemer med at finde og fastholde nye frivillige. Charlotte Meng Kristensen tror, det kan være fordi, et svigt bliver mere tydeligt og gør mere ondt disse steder, end hvis folk for eksempel har meldt sig til at sælge pølser ved det årlige kræmmermarked. Brugerne er afhængige af de frivillige. Også i Frederikshavn oplever De Frivilliges Hus, at det er blevet sværere at få nye frivillige til at engagere sig i de mere krævende opgaver. - Det sidste års tid har jeg kunnet mærke, at folk ikke vil bindes. De spørger mere ind til, hvad der kræves af dem personligt, fortæller Bo W. Nielsen. I Frederikshavn er det især krisecenteret for voldsramte kvinder og væresteder for socialt udstødte, der har problemer med at finde frivillige. Krisecenteret mangler cirka 30 frivillige og bruger i øjeblikket lønnede vikarer og rokerer arbejdstiderne for de lønnede medarbejdere for at leve op til kravet om, at der skal være nogen døgnet rundt. - Vi har prøvet med annoncer og åbent hus, men det virker simpelthen ikke, siger lederen af Frederikshavn Krisecenter Susanne Stampesøe. Hun frygter, at centeret bliver nødt til at forringe tilbuddet, hvis der ikke kommer flere frivillige. Ingen prestige En løsning kunne ifølge Charlotte Meng Kristensen være at give arbejdet med de tunge opgaver mere prestige. - I stedet for at sige at alle kan bruges, kan projekterne signalere, at de ikke lukker alle og enhver ind, foreslår hun. Hun bruger de frivillige på hospicer og hospitaler som eksempel. - Folk vil gerne kunne sige, at de er frivillige der, fordi det ikke er, hvem som helst de lukker ind. Det giver prestige, mener hun. - Og det er jo lidt åndssvagt, for det er jo lige gode sager. Folk er blevet mere kræsne, fordi der er så megen identitetsdannelse i det at være frivillig. Man fortæller noget om sig selv med sit valg af frivilligjob. Lars Skov Henriksen, der til daglig forsker i frivilligt socialt arbejde på Aalborg Universitet, mener dog ikke, man kan sige, at folk er blevet mere kræsne eller egoistiske. - Samfundet lægger pres på befolkningen for, at vi skal uddanne os og tilpasse os arbejdsmarkedet. Derfor ser folk på, hvad de selv kan få ud af at være frivillige, altså om det giver nogle nye kompetencer, siger han. - Men det er jo ikke egoisme, for de melder sig jo trods alt som frivillige, mener han. Han er dog enig i, at der er nogle projekter, der giver de frivillige mere prestige end andre. Især de kendte og velrenommerede organisationer som Kræftens Bekæmpelse eller Røde Kors er populære. Helt i bund En anden del af problemet kan ifølge Lars Skov Henriksen være, at generationerne har ændret sig. Tidligere var det at være frivillig noget, man var gennem mange år. I dag er perioderne kortere, og det giver en større og hurtigere udskiftning blandt de frivillige. Netop dette problem genkender Charlotte Meng Kristensen også fra sin hverdag. - En ting er at skaffe frivillige, noget andet er at beholde dem eller få dem til at gå ind i bestyrelsesarbejdet, fortæller hun. For hende ser det ud som om, problemet er, at der ofte er nogle få ”Tordenskjolds soldater”, der står for det hele. Når de så forsvinder, er der ingen til at tage over. - Udfordringen er at fremtidssikre projekterne, ved at dele store ansvarsområder i mindre, så der ikke er så meget pres på den enkelte, og samtidig er det lettere for nye at få indflydelse, siger hun.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste