Berlin

Nutidens kvinder i Løgstør besøgte Berlin

Nutidens Kvinder havde et stort hold i Berlin.

Nutidens Kvinder havde et stort hold i Berlin.

LØGSTØR:Berlin er en by i en voldsom udvikling – mange nye bygninger er skudt op i de sidste år og har helt forandret byen. Dette kunne deltagerne i foreningen Nutidens Kvinders tur til Tysklands hovedstad konstatere ved selvsyn. Turens temaer var: Det nye Berlin og byens historie. Deltagerne var blandt andet på en flot sejltur på floden Spree, hvor de beundrede alle de nye flotte bygninger, der rummer den nu samlede tyske centraladministration. Man sejlede forbi blandt andet den nye rigsdagsbygning, arkivbygningen og Bundeskanslerens kontorbygning hvor også kanslerens private lejlighed ligger. Deltagerne fik på anden dagens rundvisning et indblik i Berlins historie. Turen gik blandt andet til det kolossale mindesmærke for de faldne russiske soldater i slaget om Berlin i 1945 som ligger i Treptov park. Der blev også lige tid til at aflægge et kort besøg i fælleshuset til de Nordiske ambassader, hvor der året rundt er skiftende kunst og kultur udstillinger.