Lokalpolitik

Nuuk i voldsom vækst

Massive skatteindtægter fra højtlønnede borgere skaber velstand

For nylig måtte et pølseskur lade livet i Nuuks bymidte. En kæmpekran løftede den lille blå træbarak ud af bybilledet. Og ganske symbolsk for udviklingen i Grønlands hovedstad skal pølsebaren erstattes af landets første skyskraber, et 9-etagers højhus på 6500 kvadratmeter med penthouse lejligheder på øverste etage. For Nuuk har fart på. Selv om økonomer til stadighed advarer om kommende nedgangstider overalt i Grønland, er der ingen krisestemning at spore blandt flertallet af byens 14.000 indbyggere. Til sommer indvier kommunen en helt ny bydel med plads til 1200 boliger. Bydelen Qingorput placeres for foden af fjeldet Store Malene godt otte kilometer fra byens centrum og tegner til at blive en velfungerende forstad med egen skole, bibliotek, tandklinik, fodboldbane og flere dagligvarebutikker. I forvejen huser byen en fuldt udbygget forstad, Nuussuaq, et velstående boligkvarter med kvalitetsbyggeri og hjemsted for 5500 indbyggere. Og til efteråret åbner Grønlands første indendørs svømmehal - et kæmpeprojekt til knap 100 millioner kroner, der i stil og kvalitet er en minikopi af svømmehallen i DGI-byen i København. - Nuuk er inde i en rivende udvikling. Det, der engang var en søvnig mindre by på kanten af verden, er i dag en pulserende hovedstad i stadig vækst, siger byens borgmester, Agnethe Davidsen (Siumut). Borgmesteren betragter Nuuk som lokomotiv for udviklingen i resten af landet. Og drømmer om en dag at byde tilrejsende velkommen i byens egen atlantlufthavn, der efter planen skal udvides fra de nuværende 950 meter til 1800 meter. Det vil gøre lufthavnen, der nu lyder navnet Nuuk International Airport, i stand til at modtage direkte beflyvning fra Danmark, Island og Canada - uden den fordyrende og besværlige omvej via Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord. Årsagen til den voldsomme vækst i Nuu, skyldes især byens status som hovedstad og et solidt skattegrundlag fra vellønnede grønlændere og danske embedsmænd. Nuuk huser 60 procent af Grønlands i forvejen store korps af offentligt ansatte og er hjemsted for Grønlands Hjemmestyres fortsat voksende administration og tillige hovedsæde for samtlige store hjemmestyreejede selskaber. De massive skatteindtægter fra højtlønnede samfundsborgere skaber velstand i bybilledet. Byens vellønnede elite lufter dagligt deres designerpelse i sælskind og benytter bilen, ofte en kostbar japansk firhjuls-trækker, flittigt på byens 50 kilometer lange vejnet. Byen tæller i dag 2000 privatbiler, 69 hyrevogne og et veludbygget busnet. Bagsiden af medaljen er, at Nuuk fortsat er en forunderlig kontrast af skønhed og slum, velstand og social armod. I de triste grå betonblokke, tæt på byens centrum, ernærer mange familier sig ved et miks af løsarbejde, socialhjælp og fritidsfiskeri. Selv om en enkelt øl i butikken koster 17 kr., tumler folk stadig fulde rundt i gadebilledet flere dage efter en lønudbetaling, løse hunde strejfer rundt i byen, og hashhandlerne holder stadig til i fuld offentlighed på byens hovedstrøg. Men Nuuk er også en smuk by, nye huse i udsøgt arkitektur, et velfungerende lønmodtagersamfund i Arktis med ansvarlige samfundsborgere, der i weekenden vælger skiliften og skøjtebanen frem for byens værtshuse. Nuuk - kontrasternes by - er Grønlands ældste bysamfund, grundlagt af Hans Egede i år 1728, og kan således fejre 275 års jubilæum i år. Og Hans Egedes hus står der såmænd endnu, i en by der for længst er vokset ud over sine rammer, og nu må sprænge tonsvis af fjeld i luften for at skabe plads til den fortsatte vækst. /ritzau/