EMNER

Nuværende ALDI-medarbejder: Nu må kommunen vågne op

HJØRRING:Ifølge en nuværende medarbejder i ALDI, der er henvist af Hjørring Kommune, så er der fortsat et ekstremt dårligt arbejdsmiljø i butikkerne i Vendsyssel. Vedkommende nævner problemer med timeafregninger, chikane, hvis man melder sig syg og et generelt meget dårligt arbejdsforhold. - Jeg tør for eksempel ikke at ringe og melde mig syg og det er lige meget, hvor dødsyg man så er, så skal man komme på arbejde og blive her. Så jeg synes det er synd for de personer, som kommunen henviser til ALDI. Kommunen må vågne op, siger medarbejderen, der af naturlige årsager ønsker at være anonym, men NORDJYSKEer bekendt med vedkommendes identitet. HK i Hjørring hilser udmeldingen fra Hjørring Kommune velkommen. - Det er ikke hensigtsmæssigt, at kommunen henviser til ALDI, siger faglig konsulent Carsten Frederiksen fra HK i Vendsyssel. Ledelsen i ALDI har fortsat ingen kommentarer.