Ny 10. skal måske flytte

Hjørring Ny 10. har pladsproblemer, og det kan måske blive løst ved, at skolen kan rykke over på Sygeplejeskolen på Bistrupvej.

Hjørring ny 10. har pladsproblemer, derfor er der overvejelser om at flytte skolen.Foto: Hans Ravn

Hjørring ny 10. har pladsproblemer, derfor er der overvejelser om at flytte skolen.Foto: Hans Ravn

Her bliver lokalerne ledige, fordi sygeplejeuddannelsen skal flytte over på Skolevangen sammen med seminariet i University College Nordjylland. Det spørgsmål skal politikerne i børne- og undervisningsudvalget drøfte på et møde i morgen mandag, hvor det er sat på dagsordenen. - En samling af 10. klassecentret på én lokalitet vil muliggøre en fleksibel og effektiv udnyttelse af ressourcerne, samt give skolen de bedste muligheder for at udvikle en god skole- og ungdomskultur. Sygeplejeskolen i Hjørring bliver ledig og lokalerne er velegnede til undervisningsformål, skriver forvaltningen i sit oplæg til politikerne. Ny lov Årsagen til pladsproblemerne i Ny 10.'s nuværende lokaler i Dronningensgade er, at alle kommunens 10. klasser skal samleri Ny 10. Samtidig trådte der sidste år en ny lov i kraft omkring 10. klasse, som går på, at der skal være mere erhvervsrettet undervisning såsom byggeværksted, teknologiværksted, iværksætteri, sundhed og sociale forhold. - Som lokaleforholdene er nu, er det ikke muligt for skolen at undervise i disse nye valgfag i skolens egne bygninger. Det er nødvendigt at låne fysik- og kemilokaler, hjemkundskabslokaler samt værkstedslokaler på andre skoler i byen, skriver forvaltningen. God placering Desuden fremhæves Sygeplejeskolens gode placering i midtbyen, som er vigtig, fordi eleverne kommer med bus fra hele kommunen og ind til Hjørring. Kommunens folk fra teknik og miljø har gennemgået bygningen og blev vurderet meget velegnet som fremtidigt hjem for Ny 10., både selve bygningen og de rum, den er inddelt i. Alternativt forslag I indstillingen er der også et alternativt forslag, nemlig at placere Ny 10. i Hjørrings østlige del i nærheden ungdomsuddannelserne erhvervskvartererne. - Rent logistisk indebærer denne placering gode muligheder for brobygningsaktiviteter på ungdomsuddannelsesinstitutionerne og ved sammensætning af undervisningstilbud, der f.eks. indebærer en ulønnet praktik, skriver forvaltningen. Der lægges op til, at politikerne på mødet mandag skal tage principiel stilling til, om Sygeplejeskolen skal være Ny 10.'s nye hjem - og drøfte hvordan det videre forløb skal være. University College Nordjylland har tidligere sagt, at man regner med at kunne flytte først i 2010 - og gerne før. Bygningerne på Bistrupvej tilhører University College Nordjylland, som får dem overdraget af staten.