Ny årbog fyldt med historier fra Hirtshals kommune

HIRTSHALS: I næste uge udkommer den nye lokalhistoriske årbog for Hirtshals kommune . Fra Egnens Fortid, hedder årbogen for 2005, som officielt bliver præsenteret på Hirtshals Rådhus 22. oktober. - Det er vigtigt at styr på historien og kende sine rødder, fortæller formand i skriftudvalget Svend Boye Pedersen fra Lokalhistoriske Forening, som udgiver årbogen. Årbogen for 2005 er præget af Hirtshals Havn, som netop i år kan fejre sit 75 års jubilæum. En stor del af afsnittet om havnens his-torie er skrevet af Susanne Fibiger, hvis bedstefar, Jørgen Fibiger, var havnens grundlægger. Havnens nyere historie bliver fortalt af havnedirektør Jens Kirketerp Jensen. Årbogen er også fyldt med andre historiske fortællinger om byer, steder og personligheder i hele kommunen. Årbogen bliver den sidste for Hirtshals kommune inden kommunesammenlægningen. - Bogen vil nok forandre navn, men der vil fortsat udkommer årbøger for Hirtshals og omegn, fortæller Svend Boye Pedersen. Efter kommunesammenlægningen vil Lokalhistorisk Forening overveje, at indgå samarbejde med andre foreninger og lokalarkiver i de fire gamle kommuner. cvm