Lokalpolitik

Ny aftale om vedligehold af plejeboliger

FREDERIKSHAVN:Økonomiudvalget er meget tilfreds med den aftale, som socialforvaltningen har lavet sammen med Bolgiforeningen Vesterport. Aftalen vedrører vedligeholdelse af de nye plejeboliger og områderne uden for. Modellen skal endelig konfirmeres i byrådet, og når det er sket ventes det, at den vil blive udgangspunkt for lignende aftale med de andre entreprenører på området, Nordbo og Boligforeningen af 1945. Økonomiudvalget har dog pillet ved en enkelt brik i det store plan-puslespil - nemlig brikken om finansiering. - Vi har intet imod, at der skabes henlæggelser til at imødegå senere investeringer. Men det er altså socialudvalget, der i givet fald skal finde pengene inden for eget budget. - Den kan de ikke bare omadressere til økonomiudvalget, siger borgmester Erik Sørensen.