Overenskomster

Ny aftale: Piloterne giver hånden til SAS

SAS-piloterne i de tre skandinaviske lande har skrevet under på aftale med deres trængte arbejdsgiver.

SAS er tæt på at være flyvende igen. Foto: Brian Bergmann/Scanpix

SAS er tæt på at være flyvende igen. Foto: Brian Bergmann/Scanpix

KØBENHAVN:Piloterne i Danmark, Norge og Sverige har lavet en aftale med SAS.

Det oplyser flyselskabets danske pressechef, Trine Kromann-Mikkelsen.
Ifølge den norske pilotforenings chefforhandler for alle SAS-piloterne, så er piloterne gået ned i løn svarende til en månedsløn. Samtidig er der i planen en aftale om effektivisering af arbejdstiden svarende til otte procent.
- Pilotforeningerne viser et stort ansvar ved at skrive under på aftalen, der lever op til de krav, der ligger. Det er rigtigt positivt, siger hun til Ritzau.
- Vi ser frem til at få de sidste på plads, tilføjer Trine Kromann-Mikkelsen med henvisning til to kabinepersonale-fagforeninger, som endnu forhandler om aftalen.

Kun en enkelt brik mangler

Lige nu mangler kun det danske kabinepersonale at skrive under på en ny aftale med SAS-ledelsen. Så skulle spareplanen i denne omgang være på plads.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.