Sindal

Ny aktivitet i Forsamlingsbygningen

HJØRRING:På fredag begynder der en ny aktivitet i Forsamlingsbygningen i Østergade. Det er fredagsdans, en aften med dans og musik, som fremover vil være på programmet en gang om måneden. Centerrådet har fået mange opfordringer fra danseglade mennesker til at arrangere dans om aftenen, og derfor har man taget idéen op, samtidig med at man beholder de sædvanlige eftermiddagsballer. På fredag spiller Sindal harmonikavenner, og næste gang, som er 19. november, spiller Sunshine op til dans. Sidste gang i år bliver 17, december, hvor Landsbymusikanterne leverer musikken. Alle, der har lyst, er velkomne til at at møde op og få sig en sving-om.