Lokalpolitik

Ny Aldi vil sælge benzin

Den nye Aldi på Skagensvej i Hjørring vil også gerne forsyne kvarteret med benzin.

Borgerne høres om planerne om en ny tankstation ved Aldi på Skagensvej. Arkivfoto: Kurt Bering

Borgerne høres om planerne om en ny tankstation ved Aldi på Skagensvej. Arkivfoto: Kurt Bering

Lokalplanen åbner imidlertid ikke mulighed for at etablere tankanlæg ved forretningen. - Om det var meningen eller ej, at lokalplanen ikke skulle give mulighed for et tankanlæg, er ikke til at vide, men som regel ER der mulighed for at etablere tankanlæg ved dagligvareforretninger, fortæller Per Harfeld (V), formand for plan- og miljøudvalget. Lokalplanen har dog ikke mere end fire år på bagen, så sidste efterår sagde udvalget nej til at udarbejde en ny så hurtigt. Nu har Kaae Gruppen, der ejer ejendommen, og Haahr Benzin imidlertid overbevist plan- og miljøudvalget om at det måske alligevel er en god idé med en tankstation. Udvalget er derfor gået med til at holde en foroffentlighedsfase, hvor beboerne i området får mulighed for at give deres mening om planerne til kende. Borgernes reaktioner vil herefter være afgørende for, om der udarbejdes en ny lokalplan. Jørn Bing (SF) stemte imod foroffentlighedsfasen.