EMNER

Ny Alliance lukker afdelinger

NORDJYLLAND:Da euforien over Ny Alliance var størst i fjor, havde partiet 711 medlemmer i Nordjylland. I dag er der 94 - og både i Frederikshavn eller Jammerbugt er hovedparten af de, der sad i de lokale partiforeningers bestyrelser, blandt dem, der ikke har fornyet medlemskabet. Derfor er de to lokalforeninger nedlagt. Til gengæld består fire andre - i Aalborg, Rebild, Hjørring og Brønderslev Kommuner. - Og heldigvis er næsten alle de 94 nuværende medlemmer meget aktive, så vi ser lyst på fremtiden, siger partiets nordjyske formand, Helle Carlsson Christensen. Efter sommerferien drøfter storkredsbestyrelsen, hvordan opstillingen af kandidater til folketing, Europaparlamentet og byrådene skal ske. - I de kommuner, hvor der ikke er grundlag for en selvstændig lokalforening, vil vi udpege kontaktpersoner, der får ansvar for at vise flaget, siger Helle Christensen. søwo