Vendsyssel FF

Ny angriber genopliver fuldtidsdrøm

Jeppe Illum glæder sig til at spille med i toppen hos Vendsyssel FF

Jeppe Illum vil med Vendsyssel FF i Superligaen.  Foto: Ole Mørk/Scanpix

Jeppe Illum vil med Vendsyssel FF i Superligaen. Foto: Ole Mørk/Scanpix

FODBOLD:Profilerne forlader Vendsyssel FF i en lind strøm denne sommer, men ind kommer også spillere, som vendelboernes superligahåb hviler på. Torsdag morgen præsenterede Vendsyssel FF Jeppe Illum.

Offensivspilleren ser frem til igen at spille fodbold på fuld tid, som han gjorde i Silkeborg IF. Sidste sæson gjorde han sig som deltidsprofessionel i Næstved, som rykkede ud af 1. division. Med en netop færdiggjort uddannelse som finansøkonom stod Jeppe Illum over for valget, om han ville spille på deltid og få foden inden for i erhvervslivet eller satse udelukkende på fodbold de næste par år.

Med Vendsyssels interesse faldt valget på det sidste for den tidligere U-21 landsholdsspiller.

- Fodbolden betyder så meget for mig, så jeg var ikke klar til at slippe drømmen om at leve af at spille fodbold igen, siger 25-årige Jeppe Illum.

Den offensive midtbanespiller, som også kan gøre sig i angrebet og på kanten, satser på at opfylde Vendsyssels mål om at udskifte NordicBet Ligaen med Alka Superligaen inden for de næste to sæsoner. I den netop overståede sæson sparkede han 10 kasser ind for Næstveds nedrykkere, men det er egentlig ikke målene, Jeppe Illum helst vil bedømmes på.

- Jeg ser mig selv som en offensiv midtbanespiller, hvis primære formål er at assistere og gøre mine medspillere gode. Jeg skal hjælpe med at bringe spillet op på modstanderens banehalvdel, holde i bolden og udtrætte modstanderholdet, og hvis bolden kommer til mig, skal jeg nok klappe den ind, siger Jeppe Illum med et smil.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst