Drab

Ny anholdelse i drabssag

HORSENS:Politiet har anholdt en 29-årig mand for drabet på den 41-årige Chanette Sørensen, der blev skudt i sit hjem i Lund ved Horsens. I forvejen er en 23-årig mand fængslet. Chanette Sørensen blev dræbt af et skud i hovedet, affyret fra et sted uden for huset. Vidner har fortalt, at en bil kørte hurtigt væk fra stedet. Motivet til drabet kan være, at den fængslede 23-årige tidligere havde et forhold til den dræbtes datter, eller at han skyldte kvinden penge. /ritzau/