Ny anholdelse i sag om koma på flaske

25 liter flydende rusmiddel er i centrum i østjysk sag, hvor politiet har sigtet to mænd.

Politi Foto: Free/Pressefoto Rigspolitiet

Politi Foto: Free/Pressefoto Rigspolitiet

En mand fra Aarhus er blevet anholdt i en sag om et flydende rusmiddel, som nogle kalder "koma på flaske."

Den 32-årige fremstilles lørdag for en dommer, som skal afgøre, om der er grundlag for varetægtsfængsling.

I forvejen er en et år ældre mand blevet sigtet i sagen om 25 liter GBL. Han blev varefængslet 8. juli.

Hidtil har politiet været tilbageholdende med at give nærmere oplysninger om detaljerne.

Dog røber man lørdag, at den senest anholdte sigtes for at have modtaget de 25 liter.

Kun sjældent beskæftiger politiet sig med det flydende rusmiddel.

Sidste år blev en sag om GBL i Nordjylland således af en anklager betegnet som principiel.

Undervejs i straffesagen blev stoffets farlighed vurderet på baggrund af eksperters udsagn.

Først byretten i Hjørring og derefter Vestre Landsret slog fast, at større mængder af GBL er en overtrædelse af straffelovens narko-paragraf.

Det endte med, at en nordmand blev idømt fængsel i fem år.

I Frederikshavn blev han afsløret med i alt 52 liter. Desuden havde han bestilt yderligere 200 liter fra en producent i Polen.

Denne forsendelse havde politiet imidlertid fået nys om, og i al diskretion udskiftede man stoffet med vand.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.