Ny annoncedirektør i NORDJYSKE Medier

Salgschef er blevet forfremmet til annoncedirektør

Steffen Bek
Søren Martin Mørch er ny annoncedirektør i NORDJYSKE Medier. Arkivfoto
Aalborg 6. september 2016 13:26 - Opdateret 6. september 2016 14:35

AALBORG: NORDJYSKE Medier har udpeget 38-årige Søren Martin Mørch til ny annoncedirektør.

Han har indtil nu været salgschef hos NORDJYSKE Medier, men tager nu et skridt op.

- Det er meget glædeligt, at Søren Martin Mørch tiltræder stillingen som annoncedirektør. Til grund for beslutningen ligger en vurdering af personlighed, kvalifikationer, resultater i nuværende job og potentiale for fremtidig udvikling. Alle disse elementer har vi fundet i Søren Martin Mørch, siger Claus H. Andersen, koncern forretningsdirektør i NORDJYSKE Medier.

Søren Martin Mørch har været ansat i NORDJYSKE Medier i en række stillinger i salgsafdelingen i løbet af de seneste 10 år.

- Jeg er glad for ansættelsen som annoncedirektør og ser frem til at arbejde videre med den offensive salgsstrategi, som NORDJYSKE Medier har udarbejdet. Jeg ser store muligheder i det nordjyske marked og vores lokale forankring. Samtidig ser jeg et stort udviklingspotentiale på vores digitale platforme, siger Søren Martin Mørch.

Han tiltræder i sit nye job 15. september 2016.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...