Vin

Ny appellation skal hjælpe Bordeaux

Reglerne bliver mere fleksible

En vin fra Bordeaux fremstillet på Syrah-druen findes ikke, og det bliver heller ikke muligt foreløbig, men måske har lovgiverne og producenterne taget det første skridt med en ny vinregion: Vin de Pays d’Atlantique. Vin de Pays er et af de nederste trin på vinlovens kvalitetsstige i Frankrig (Vin de Table er lavere.) Derfor skal man ikke generelt forvente sig de store oplevelser fra sådan en appellation. Rammerne for produktion er meget vide, men der er trods alt regler, som skal overholdes. Vin de Pays d’Atlantique omfatter et kæmpe område i landets sydvestlige hjørne. Det strækker sig fra Agen i sydøst til La Rochelle på atlanterhavskysten i nordvest. Bl.a. hele Bordeaux er omfattet. Området er opdelt i fem underregioner, hvor Bordeaux udgør én af dem. De fire andre hedder Charante Maritime (bl.a. med hele Cognac), Charante, Dordogne (bl.a. med Bergerac) og Lot-et-Garonne (bl.a. med Buzet). Den nye opdeling træder i kraft fra den høst, man skal i gang med om kort tid. Det forventes, at den nye Vin de Pays skal hjælpe bl.a. Bordeaux med mere plads til eksperimenter. I dag er reglerne meget stramme, og det har været kritiseret, at de har lagt så mange bånd på producenterne, at de ikke har haft mulighed for at skabe den fornyelse, som presset fra andre vinlande har lagt på området. Nu bliver det muligt at se en enkeltdruevin fra Medoc. På etiketten kan druens navn være påført, hvilket den ikke kan i dag, men man vil ikke umiddelbart kunne se, at den kommer fra netop Medoc, for fællesbetegnelsen bliver Vin de Pays d’Atlantique. Til gengæld vil man af producentnavnet kunne se, hvorfra den kommer. Det skal så lige tilføjes, at producenten sagtens kan have købt vin andre steder i området og blandet i. Ja, han kan for den sags skyld have købt al vinen fra et hvilket som helst sted i området. Men er han god, kan man regne med hæderlig vin. For forbrugeren er det ikke nogen let sag at holde styr på, og det er tvivlsomt, om vinen bliver bedre af at få en anden plads i lovgivningen. Producenternes håb er, at der netop kan slås lidt mere på producentnavnet. De håber også, at de bredere rammer giver den plads, der skal bruges til at skabe nye vine. I Italien har man netop set, at nogle af de helt store eksperimentalvine var så anderledes, at de faldt helt uden for appellationernes rammer og derfor bare måtte kaldes bordvine - de simpleste af dem alle. Alligevel er der eksempler på storslået vin, som er temmelig kostbare. De er kendt for deres kvalitet, ikke på grund af deres appellation. Reglerne for fremstilling af vin er endnu ikke meddelt ud i detaljer. De er ved at blive færdiggjort af en ny producentorganisation for området, men der er ingen tvivl om, at der bliver set på nogle af de metoder, der anvendes oversøisk. F.eks. kan en vin i en del lande tilsættes egetræssmag ved at hælde små egetræskugler i vinen i en periode. I dag er det forbudt i Frankrig, fordi det betragtes som tilsætning af aromastoffer. Den slags skal trækkes fra egetræsfade, men det er dyrt. Vin med egetræssmag fra f.eks. Chile kan laves langt billigere end noget tilsvarende fra Bordeaux. Faren ved de nye regler er, at vinene bliver uniformerede, så det hele kommer til at smage ens. Men Syrah fra Bordeaux kommer ikke lige med det første. Det er trods alt stadig forbudt, men Syrah bliver tilladt i Dordogne og Lot-et-Garonne, og så er der jo ikke så langt til Bordeaux.