Ny asfalt fra Saltum til Aabybro
Risiko for kødannelse på rute 55
JAMMERBUGT: Asfaltbelægningen på rute 55 på strækningen mellem Saltum og Aabybro trænger til udskiftning.Vejdirektoratet vil udføre dette vejarbejde før og efter sommeren i 2012. Det vil sige udenfor højsæsonen i juli og august måned. Arbejdet er indledt på strækningen fra Saltum forbi Pandrup og Kås. Efter sommeren tages de resterende strækninger, som er Saltum by og strækningen fra Kås til rundkørslen ved rute 11 (Thistedvej) ved Aabybro. Arbejdet vil få betydning for trafikken i området i hele perioden. Trafikken på rute 55 vil blive signalreguleret, hvilket vil medføre risiko for kødannelse. Både af hensyn til trafiksikkerheden, men også af hensyn til arbejdsmiljøet, skal trafikanterne respektere den anviste hastighedsbegrænsning, og der kan forventes udført periodevis hastighedskontrol. Vejdirektoratet beklager på forhånd de problemer, der måtte opstå, men opfordrer bilisterne til at orientere sig om situationen, herunder hvilke til- og frakørselsramper, der er spærrede, på www.vejdirektoratet.dk
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.