Ny attraktion i Skagen

En gylden kvinde med en sten i hånden blev hurtigt et trækplaster i klitterne

Hans Christensen
"Stenens Kvinde" dukkede forleden op i klitterne på vej ud mod Grenen. Mandag fortsatte hun sin turné i sommerlandet til andre danske byer. Foto: Peter Broen Foto: Peter Broen
Skagen 18. juli 2016 18:30 - Opdateret 19. juli 2016 08:29

SKAGEN: ”Stenens Kvinde” i klitterne mellem Grenen Camping og Det Grå Fyr.

Hvad er nu det?

En ny skulptur dukkede fredag pludselig op på Grenen og udviklede sig i løbet af weekenden til lidt af en turistattraktion.

Turister og andet godtfolk fandt i stort tal vej til den to meter høje skulptur, og der blev taget massevis af feriefotos og selfies med kvindefiguren, der med en stor sten i venstre hånd rækker ud mod spidsen af Grenen.

Manden bag den midlertidige skulptur er Johnny Haugaard, 38-årig herningenser, der har skabt stenen, The Stone, en sten til rustik madlavning. Over bål, i grillen eller i ovnen. Forleden demonstrede han ”The Stone” i den gastronomiske butik Laurentius i Skagen, og herfra sprang idéen til en skulptur i klitterne.

Johnny Haugaard arbejder med naturens materialer, og den bronzerede gine er beklædt med græs, strandpil og lignende.

Mandag forsvandt "Stenens Kvinde" igen og tog med Johnny Hauggard på sommer-odyssé i det danske sommerland.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...