Ny berider og ridehal

Fristrup Rideklub ved Aabybro har fået opfyldt et ønske, som længe har stået på ønskelisten. Der er nemlig blevet ansat en daglig leder og berider.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Rideklubben har taget en ny ridehal i brug, så der er masser af aktivitet i vinterhalvåret.

Det er 36-årige Mette Skov, som skal lede det daglige arbejde med hestene i stalden, ligesom hun skal sørge for, at undervisningen bliver tilrettelagt og gennemført. Mette Skov er uddannet pædagog, og hun har tidligere arbejdet i Brønderslev Rideklub. Hun fik interessen for ridning og heste i en tidlig alder, og som barn havde hun selv tilknytning til Fristrup Rideklub. Hun kommer til klubben på et tidspunkt, hvor den er inde i en positiv udvikling. Ridehal nummer to er taget i brug, hvilket giver rytterne mulighed for at kunne ride under tag i hele vinterhalvåret. Som tidligere omtalt kan klubbens medlemmer klare sig blandt de bedste i landet og endda norden, senest ved Nordisk Mesterskab i military. I weekenden 25. og 26. september er der udvidet klubstævne. Næste ønske på listen er bedre plads til heste, idet der er venteliste på at få opstaldet sin hest i klubben. Det arbejdes der på højtryk med at få løst, meddeler klubben.