Ny bestyrelse i Junior Chamber

} LEDERTRÆNING: Den lokale Hobro afdeling af ledertræningsorganisationen, Junior Chamber international, (JCI) har fået ny bestyrelse. Den består af formand Thomas Poulsen, næstformand Clive Hansen, kasserer Flemming Iversen, Niels Sørensen samt sidste års formand Tina Bonde. JCI Hobro består af 25 medlemmer, og hovedformålet er at træne udvikle medlemmerne indenfor emner som ledelse, præsentationsteknik og personlig udvikling. Et af de projekter JCI Hobro står for er den traditionelle øl-festival, som også i 2005 vil køre i fuldt gear, til glæde for øl-entusiaster og JCI, for festivalen er også blevet en god indtægtskilde for JCI, Hobro. Øl-festivalen afholdes som de øvrige år i pakhuset på havnen og løber af staben lørdag den 4. juni.