Lokalpolitik

Ny blæst om Palm City

Socialdemokraterne anklager Forsyningen for at blande sig i hvem der skal have byggetilladelse

Palm City - igen strid politisk blæst over ferieprojektet på Apholmen. Socialdemokraterne kritiserer Forsyningen for at blande sig i hvem, der skal have byggetilladelser. Arkivfoto: Carl Th. Poulsen

Palm City - igen strid politisk blæst over ferieprojektet på Apholmen. Socialdemokraterne kritiserer Forsyningen for at blande sig i hvem, der skal have byggetilladelser. Arkivfoto: Carl Th. Poulsen

- Det er et forkert signal at sende, at alt skal være fuldt finansieret, før vi sætter noget i gang her i kommunen. Hvis det er tilfældet, sætter vi al udvikling i stå. Det siger de tre socialdemokratiske medlemmer af bestyrelsen for Frederikshavn Forsyning A/S, Anders Gram Mikkelsen, Bruno Müller og Hanne Welander. Udtalelsen kommer efter det første møde i den nye bestyrelse for Forsyningen, hvor bestyrelsen besluttede ikke at give yderligere byggetilladelser i Palm City, uden at det er sikret, at tilslutning kan foretages, eller at der forinden er stillet økonomisk garanti. - Men vi besluttede altså også, at åbne for byggeri af 25 huse med tilslutningsmulighed. Det kan vende den onde cirkel til en positiv udvikling omkring projektet, lyder det fra socialdemokraterne. Vilkår for byggemodning Forhistorien er en bitter strid om vilkårene for byggemodning i Palm City, men Socialdemokraterne understreger, at målet ikke er at genoplive den sag. - Lad os nu gå efter målet i stedet for struben. Uanset fortiden er vi nødt til at komme videre, inden vi går helt i sort. Vi er nødt til at finde nøglen til ny dynamik og komme ud af de fastlåste positioner, siger Anders Gram Mikkelsen. - Ødelæggende magtkamp Socialdemokraterne mener, at Forsyningen skal koncentrere sig om sin opgave som driftsorganisation og overlade resten til byrådet og de faste udvalg. - I disse tider skal vi arbejde med og ikke imod skabelsen af nye jobs i Frederikshavn Kommune, siger socialdemokraterne - der mener, at forvirringen om, hvem der bestemmer i det nye byrådsflertal er total. - Formanden for Forsyningen, Brian Pedersen, og formanden for plan- og miljøudvalget, John Christensen (V), må finde ud af, hvem der behandler og bestemmer omkring udstedelse af byggetilladelser. For øjeblikket ser det ud til, at Brian Pedersen og den nye borgmester, Lars Møller, står på den ene side og John Christensen med sin forvaltning og udvalg på den anden side og trækker i hver sin retning. Den ødelæggende magtkamp må ophøre, så vi i stedet kan bruge energien på at fremme byggeaktiviteten og jobskabelsen omkring Palm City, siger socialdemokraterne. - Hvad vil Palm City? De understreger, at deres ærinde er at få en afklaring og at sende et positivt signal til omverden. - Palm City-folkene må også på banen og vise, at de kan og vil noget. Vi giver dem en ny chance med tilladelsen til at bygge 25 huse. Så må de gribe den og vise, at de kan løfte opgaven, siger Anders Gram Mikkelsen.

Breaking
Så er det besluttet: Næsten alle coronarestriktioner ophæves 1. februar
Luk