Ny blodtest på vej til Danmark

Folketingets partier er blevet enige om at bruge 42 millioner kroner på ny test af blod

Ef­ter at to pa­tien­ter på Rigs­hos­pi­ta­let er ble­vet smit­tet med HIV ef­ter blod­trans­fu­sio­ner, vil fol­ke­tin­get nu ind­fø­re en mere sik­ker test.AR­KIV­FO­TO: LISE­LOTTE SAB­ROE/scan­pix
Aids 23. august 2007 06:00

KØBENHAVN: En ny og mere sikker test af donorblod er på vej til de danske hospitaler. Folketingets partier blev onsdag enige om at indføre den såkaldte NAT-screening, der er en mere sikker metode til at teste donorblodet for HIV-virus og smitsom leverbetændelse. Beslutningen kommer få dage efter, at det kom frem, at to patienter er blevet smittet med HIV-inficeret blod på Rigshospitalet i København. I 2004 afviste sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) at indføre NAT-testen, da blodforsyningsloven skulle revideres, men nu har Folketingets sundhedsordførere besluttet at bruge 42 millioner kroner på den dyre, men mere effektive blodtest. - På den måde minimerer vi risikoen for, at patienter, som er afhængige af at skulle modtage blodtransfusioner, bliver smittet med for eksempel HIV-virus. I 2004 var der enighed om, at vi ikke skulle indføre NAT-screeningen, men nu er der kommet ny teknologi på banen, som betyder en mindre smitterisiko for den enkelte patient, siger Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen. Med den hidtidige screening af donorblod på hospitalerne har man ikke kunnet spore HIV-virus, hvis smitten var sket mindre end 20-28 dage før, blodet blev tappet. I den periode har kroppen nemlig ikke nået at danne antistoffer mod virus, som den hidtidige blodtest kunne spore. Med den nye NAT-test vil man kunne spore HIV i blodet, selv om smitten blot er sket én til to dage inden, at bloddonoren møder op i blodbanken. Selv om politikerne nu er enige om at indføre den nye NAT-teknologi, ventes det, at der går en rum tid, før alt blod bliver testet med den nye teknologi. - Jeg håber, at processen med at NAT-screene blod kan implementeres meget hurtigt i det danske sundhedsvæsen. Der skal dog indkøbes udstyr med mere, og det betyder derfor, at funktionen med den nye screening skal centraliseres til ét sygehus i hver region, siger Birgitte Josefsen. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...