Børnepasning

Ny børnehave indvies

Den splinternye børnehave, Den Grønne Giraf i Dronninglund, holder indvielse 3. november.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Dronninglund har fået en helt ny børnehave - Den Grønne Giraf.Foto: Kurt Bering

Her kommer bla. borgmester Lene Hansen og holder tale. Børnehaven er 642 nybyggede kvadratmeter, som blev taget i brug 3. oktober. - Det er simpelt hen gået over al forventning. Klokken 12.20 om mandagen var det som om, vi havde været her i lang tid. Det eneste, vi har haft en lille smule svært ved, er at lade være med at køre moon car ind i hegnet, det arbejder vi på at lade være med - vi havde ikke moon car, der hvor vi kommer fra, fortæller institutionsleder Jette Carlsen. - Ellers synes jeg godt nok, at huset fungerer, der er ikke noget, vi kunne tænke os anderledes, siger Jette Carlsen, de har fået mange positive meldinger fra forældre. Mens den gamle Vestre Børnehave, hvor de kommer fra, rummede 45 børn, så skal Den Grønne Giraf op på 85 børn. Der er kommet nye børn både 1. og 15. oktober, og der kommer flere 1. november. Navnet Den Grønne Giraf har en forklaring: - Det er fordi det får folk til at smile, siger Jette Carlsen.