Børnepasning

Ny børnehave skal erstatte tre andre

Konservative foreslår at bygge en stor børnehave i Jetsmark i 2015 og lukke børnehaverne i Pandrup, Kaas og Moseby

Søren Brink (K) vil bygge en ny børnehave i Jetsmark ved at opsamle midler over et par år.  Arkivfoto: Martin Damgård

Søren Brink (K) vil bygge en ny børnehave i Jetsmark ved at opsamle midler over et par år. Arkivfoto: Martin Damgård

JAMMERBUGT:Nu melder den konservative formand for børne- og familieudvalget i Jammerbugt Kommune, Søren Brink, ud om en ny holdning til strukturen for børneinstitutionerne i Pandrup-området.

Her er der gennem længere tid diskuteret renovering, udvidelse, sammenlægning eller lukning af to eller flere af de i alt fem børneinstitutioner i Pandrup, Kaas og Moseby.
- Mit parti går ind for, at der bygges en ny børnehave i Jetsmark til erstatning for Cannerlundsvejens Børnehave, Kaas Børnehave og Solen i Moseby, som så skal nedlægges, forklarer han.
Tidligere har han foreslået at nedlægge Kaas Børnehave og Cannerlundsvejens Børnehave, som er utidssvarende, og i stedet bygge til Blokhusvejens Børnehave i Pandrup. En holdning han og Venstre var enige om, fordi der ikke er penge i kommunekassen til et større nybyggeri.
- Men prognoserne for Moseby-området viser faldende børnetal, så der er ikke basis for at opretholde en børnehave der, selv om der lige nu er fyldt op, forklarer Søren Brink.
- I stedet skal vi skaffe penge ved at opsamle midler over et par år til at bygge en ny institution, og jeg mener den kan stå klar i 2015, tilføjer han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.