Ny bog om byens møller

Aalborgs møller trak store veksler på vandet

Arkiver 14. juni 2003 08:00
AALBORG: I forbindelse med afholdelsen af Dansk Mølledag i morgen udgiver Aalborg Stadsarkiv en bog om Aalborgs Møller i 1600-årene. Manden bag er Hans Gjedsted, lokalhistoriker og medarbejder på arkivet. Han har i mange år læst de meget vanskelige kilder fra 1600-tallets historie. Det er disse studier, der nu i første omgang har givet materiale til en bog om Aalborgs møller. Senere vil der komme en database på arkivets hjemmeside. Hans Gjedsted har kigget dybt i arkiverne, så bogen rummer mange nye oplysninger om Gammel Mølle, Ny Mølle, Kjærs Mølle og hvad de ellers hed. Tingbøger, lensregnskaber og rådstueprotokoller er de kilder, som Hans Gjedsted har gået igennem. Oplysningerne herfra giver mulighed for at komme tæt på familier, deres indbo, økonomiske forhold og måske især deres uenigheder og stridigheder. Og stridigheder var der masser af. For vandet var nødvendigt for at få møllehjulene til at dreje rundt, så der var kamp om det. I bogen fortælles bl.a. om de problemer ejeren af byens Gamle Mølle havde med ejeren af Østerport Mølle. Denne mølle havde en ejer af tysk afstamning og med tysk grundighed havde han forbedret forholdene for sin egen møllle. Han uddybede kanalerne og lod opstemme vandet til møllen i Priordammen. Han ændrede også på højden af et par sluser. Dermed generede han byens øvrige møller, der kom til at mangle vand. Sågar lykkedes det ham at genere ildslukningen af et gammelt hus i Hjelmerstald, da der ikke var vand nok tilbage i åen til slukningsarbejdet. Der blev klaget over mølleren, som til slut blev tvunget til at fjerne sine "forbedringer". Men af Hans Gjedsteds bog fremgår, at denne episode kun var en enkelt af mange, hvor møllerne var uenige om fordelingen af vandet. Noget kunne møllerne dog blive enige om. Det var, da det sidst i 1600-tallet blev moderne med håndkværne, så borgerne selv kunne male korn uden hjælp fra mølleren. Lensmanden på slottet i Aalborg indsat problemet og lod et udvalg foretage husundersøgelser for at opsore alle, der brugte håndkværne. Faktisk blev det i 1673 forbudt at bruge disse håndkværne. Her skal man nok heller ikke være blind for, at kongen selv havde en yderst stabil skatteindtægt på møllernes arbejde. Bogen indeholder også mange glimt fra og indtryk af hverdagen i 1600-tallets Aalborg, og det handler ikke alt sammen om åer og møller. I 1627 f.eks. måtte lensmanden på Aalborghus indkalde alle de personer, der havde været til stede ved et drikkegilde på Gammel Mølle, der lå ved Mølle Plads. Der var blevet drukket en hel del af møllerens brændevin, og det endte med, at Jacob Skrædder blev dræbt med en kårde. Ved forhøret var ikke mange af de indkaldte vidner, der kunne forklare hvad der egentlig var forgået. Men man fandt frem til, at det måtte være skomager Martin Pedersen, der havde ført kården. Aalborgs Møller i 1600-årene er på 68 sider. Den koster 75 kr.
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...