Ny bog om folk og dejlige steder UDGIVELSE: Hjørringbogen 2007 kan fåes gratis på biblioteker

Biblioteker 15. januar 2007 05:00

HJØRRING: Redaktionen bag Hjørringbogen er klar med endnu en udgivelse i serien. I anledning af kommunesammenlægningen kan bogen hentes gratis af alle borgere fra 22. januar. Den nye bog er redigeret af provst Lars-Erich Stephansen, som er med i redaktionen bag bogserien. Han har valgt at lade en række mennesker med tilknytning til den nye kommune skrive en side om et sted, en stemning eller et sindelag i kommunen. Man kan blandt meget, meget andet læse om Vendsyssel Teater, Sandgraven i Rakkeby, Tornby Kirkes modelskibe, badehusene på Løkken Strand, Peterspladsen i Bjergby og Hørmested. 30 forfattere Flere end 30 mennesker har skrevet hver en side til bogen, som har fået titlen ”Steder, stemninger og sindelag”. De er: Carl-Hermann Hansen, Ketty Rams, Inger Andersen, Aase Friis, Ib Wulff-Jørgensen, Torben Stæhr, Inger Marie Skamriis Andreasen, Knus Sørensen, Helle Møller Riis, Lars-Erich Stephansen, Jens Baggesen, Jens Henneberg, Marit Benthe Norheim, Grethe Vestermark, Mads Erik Larsen, Jørgen Ussing, Ivan Cuhra, Roswitha B. Andersen, Jørn Johansen, Thomas Østergaard, Ragna Christoffersen, Peder Hove, John Robert Larsen, Finn Nielsen, Gert Jensen, Poul Anker Bech, Flemming Trinskjær, Jens Kjeldsen, Niels Regnar Sørensen, Jørgen Stubgaard og Ian Heilmann. Bogen udgives med økonomisk støtte fra Vendsyssel Tidendes Fond, Kirkeligt Samfund og Danske Banks Initiativpulje. Bogen kan hentes på kommunens biblioteker, bogbusser, museerne i Hjørring og Hirtshals samt Danske Bank i Hirtshals og Hjørring. Den nye bog er den 13. i serien af Hjørringbogen. Den bliver til gengæld også den sidste i serien, som blev indledt i forbindelse med Hjørrings 750-års købstadsjubilæum i 1993.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...