Ny bog vækker atter middelalderen

Forfatteren Pia Grandjean Odderskov fra Overlade bag ny bog

Middelalderen bringes atter til live i den nye roman fra den vesthimmerlandske forfatter Pia Grandjean Odderskov. "Bisp", hedder den, og den kan ses som en selvstændig fortsættelse af "Bastard", der udkom i sommer. Hovedpersonen er atter Eskil Badesvend, der oplever nogle af tidens bedste og værste sider i selskab med nogle af de personligheder, der siden er groet sammen med Danmarks sjæl. Det gælder især ærkebiskop Absalon og kong Valdemar den Store, som med en blande af snilde og rå magt var med til at cementere Danmark som et kristent land med stormagtsambitioner. Hisotrien har i øvrigt udspring i et stenansigt i Skarp Salling Kirke. Pia Grandjean Odderskov debuterede i 2007 med romanen "Flugt". Både den og "Bastard" fik firestjernede anmeldelser i NORDJYSKE Stiftstidende og blev rost for livlige gengivelser af datidens mennesker og miljøer. Den 47-årige forfatter er blandt andet også formand for "Limfjordsegnens Litteratur Selskab" og den nye, netop veloverståede, litteraturfestival i aalborg, "Ordkraft".