EMNER

Ny brand i samme hus i Hobro

Mand til observation for røgforgiftning for anden gang på ni dage

Arkivfoto: Torben Hansen

Arkivfoto: Torben Hansen

HOBRO:Natten til torsdag blev en 48-årig mand for anden gang på blot ni dage bragt til sygehuset til observation for røgforgiftning.

Første gang var onsdag eftermiddag 28. november, hvor et pillefyr i huset på Vestergade i Hobro udviklede megen og kraftig røg.

Siden blev manden udskrevet, og natten til torsdag kort før klokken fire blev han vækket af røgalarmen i huset.

Hostede en del

Der havde igen været røgudvikling fra pillefyret.

- Men røgen var væk, da vi nåede frem. Vi luftede alligevel ud og gennemgik skorstenen. Manden hostede en del og blev derfor kørt til observation, oplyser indsatslederen fra brandvæsnet i Hobro.

Det samme gjorde en kammerat, som havde overnattet i huset. Indsatslederen tilføjer, at skorstenen i huset blev tilset efter den første brand og en skorstensfejer fik isoleret skorstenen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.