Ny bronzeøkse er fundet i Sydthy

En række detektorfund udstilles på Thisted Museum til sommer, inden de afleveres til Nationalmuseet

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Først fandt Jørgen Jensen den øverste del af øksen, som han godt kunne se var af bronze, men ikke lige se, hvad stammede fra. En time senere fandt han så selve øksehovedet.

14. januar fandt Jørgen Jensen, Thisted, der er en af de godt 40 aktive medlemmer i Thy-Mors Detektorforening, en pålstav af bronze under eftersøgning på en mark ved Gammel Ørumgård i Sydthy. Pålstaven er den arkæologiske betegnelse for en bronzeøkse - oprindelig en våbenøkse - som er kendetegnet ved en flad nakkeende med høje sidekanter og en ophøjet liste omtrent på midten, der tilsammen har udgjort et leje for skaftet. Den økse, der blev fundet i Ørum, svarer i øvrigt til en, der blev fundet i Krik i marts i fjor. Begge er danefæ og vil indgå i den udstilling, Thisted Museum planlægger til sommer, fortæller museumsinspektør Jens-Henrik Bech: - Vi har efterhånden flere hundrede fund fra detektorforeningens medlemmer, hvoraf en del er danefæ, men vi har aftalt med Nationalmuseet, at vi først afleverer dem efter udstillingen. Læs mere i Thisted Dagblad torsdag