Ny chance til tusindvis af ufaglærte

Fagforeningen 3F går nye veje for at sikre job til ledige nordjyder.

Karsten Kollerup: Reelt tale om karriereplanlægning for ufaglærte. FOTO: MICHAEL KOCH

Karsten Kollerup: Reelt tale om karriereplanlægning for ufaglærte. FOTO: MICHAEL KOCH

Fagforeningen 3F går nu selv i offensiven for at sikre tusinder af nordjyske ufaglærte lønmodtagere et job. Uden uddannelse eller særlige kvalifikationer er der ingen job til dem i morgendages samfund. Derfor vil fagforeningen 3F gå nye veje og med en stor kraftanstrengelse få så mange som muligt af de 4000 ledige medlemmer i Nordjylland på sporet igen. Recepten hedder i ultrakort udgave MAP, som står for Motivation, Afklaring og Planlægning, og det er et kursustilbud, som giver deltagerne redskaber til selv at planlægge sig ud af ledig-heden. - MAP er på én gang et tilbud til ledige, folk i arbejde og virksomheder, fordi det handler om, hvordan vi får uddannet de rette kræfter til morgendagens behov, forklarer regionskonsulent Karsten Kollerup fra 3F’s nordjyske distriktskontor i Nørresundby. - Det nye og helt centrale i kurserne er, at de enkelte deltagere selv går ind og beslutter sig for, hvad de vil uddanne sig til, når de har afklaret, hvad de kan, og hvad de realistisk har mulighed for at komme til at beskæftige sig med i frem-tiden, understreger Karsten Kollerup, som har mange års erfaring som uddannelseskonsulent i SiD at trække på. - Vi kalder modellen for karriereplanlægning, og det er alt andet end varm luft. I virkeligheden eksisterer der en masse muligheder for at opnå nye kvalifikationer og et bedre arbejdsliv, men de ledige kender dem bare ikke, uddyber Karsten Kol-lerup. Heinz Koch i Hvalpsund er en af de første 150 MAP-kursister. Heinz Koch har arbejdet som ufaglært i byggebranchen i mange år, men efter kurset har han fået kon-trakt som voksenlærling inden for struktørfaget, og bagefter vil han starte for sig selv som kloakme-ster. - Jeg havde det sådan set vældig godt, og derfor blev jeg også godt sur, da de kom fra 3F og ville have mig på kursus her i vinter. Jeg var absolut ikke interesseret, men det kunne jo ikke nytte noget, og så var det, at jeg tænkte, at jeg måske også kunne få noget ud af det. Og det skal jeg love for, at jeg fik, siger Heinz Koch.