Ny chef for ostemejeri i Nørager

Mejerier 1. april 2008 06:00

NØRAGER: Niels Malling Lauersen er ansat som daglig leder på Nørager Mejeri under Nordex Food Koncernen. Han kommer fra en stilling som fabrikschef på Hirtshals Andelsmejeri og har tidligere været leder af Tholstrup Ostemejeri i Gjesing syd for Århus, indtil det blev overtaget af Arla. Han afløser Tage Christiansen, der har valgt at stoppe efter 24 år på posten. Dermed slutter han hele 48 års karriere i mejeribranchen. Siden Tage Christiansen tiltrådte i Nørager, er mejeriet vokset og vokset, så det i dag har over 100 ansatte og producerer godt 18.000 tons hvid ost, primært til eksport.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...