Ny chefkonsulent i svinerådgivning

Fusionsplan opgivet, LandboNord bevarer alle rådgivninger i ét hus

Merete L. Andersen - ny chefkonsulent for svinerådgivningen i LandboNord

Merete L. Andersen - ny chefkonsulent for svinerådgivningen i LandboNord

BRØNDERSLEV:Merete Lehmann Andersen er udnævnt som ny chefkonsulent for svinerådgivningen i LandboNord.

Det er sket, efter at planerne om at fusionere LandboNords svinerådgivning med Svinerådgivning Vest blev droppet i begyndelsen af juni. Da det var en realitet, gik ledelsen i LandboNord straks i gang med at sikre den optimale struktur. Det betyder, at samtlige primære rådgivninger – økonomi, planteavl, kvæg, miljø og altså svin fortsat vil være samlet i ét hus – og med hver sin chefkonsulent.

Merete Lehmann Andersen har været en del af organisationen i mere end 18 år, og siden den mangeårige chefkonsulent for svinerådgivningen, Poul Stendahl, gik på pension i efteråret, har hun været daglig leder af rådgivningen.

Hun er uddannet agronom og derefter HR-konsulent, og har i mange år især arbejdet med ledelse på landbrugsbedrifter.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.