Ny cykelsti snart klar til indvielse

Den nye sti er anlagt mellem Moseby og Kaas

Den nye cykelsti fra Moseby bliver her sat på stisystemet ved skolekvarteret i Kaas.
14. september 2016 15:05

Cykelstien mellem Moseby og Kaas er nu snart en realitet. Igennem det meste af sommeren har man været i gang med at etablere den 1,3 kilometer lange cykelsti. Cykelstien starter ved købmanden i Moseby og slutter ved stisystemet ved skolekvarteret i Kaas.

Siden lukningen af Moseby Skole og flytningen af dens elever til Jetsmark Centralskole har der politisk været et ønske om at få anlagt en cykelsti mellem de to byer. Men i Kaas er Langgade ikke bred nok til også at kunne huse en cykelsti. Derfor løber cirka 1,3 kilometer af strækningen syd for vejen.

Den anlagte cykelsti krydser Langgade 2 gange og Kvorupvejen inden den kommer på stisystemet.

Cykelstien har kostet ca. 4,5 millioner hvoraf kommunen har betalt 2,7 millioner. Resten er finansieret fra cykelfonden.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...