Ny danmarksmester drømmer om fuldtids beskæftigelse

Windsurferen Kenneth Danielsen kan prale af et dobbelt danmarksmesterskab og en lun placering på verdensranglisten. Men han drømmer om at leve fuldt og helt af sin sport, det gør han kun næsten i dag

Kenneth Danielsen har grund til at smile. Søndag eftermiddag blev han dansk dobbeltmester, og i november bytter han efterårskulden i Klitmøller ud med øgruppen Kap Verde ud for Afrika.

Kenneth Danielsen har grund til at smile. Søndag eftermiddag blev han dansk dobbeltmester, og i november bytter han efterårskulden i Klitmøller ud med øgruppen Kap Verde ud for Afrika.

I søndags trådte Kenneth Danielsen op på stranden som sejrsherre i de to discipliner, der konkurreres i ved DM i windsurfing. Efter en lang dag i bølgerne kan han nu kalde sig danmarksmester i wave performance og freestyle. Han startede med at surfe, inden han var teenager, og i dag som 26 årig er han professionel windsurfer, der stort set lever af det. Som 12 årig kom Kenneth Danielsen første gang i bølgerne sammen med sin far. I starten var motivationen, at vandsporten var sjov og at den kunne dyrkes med hans far og bror. Som teenageårene henslæbte sig, voksede hans engagement i sporten og efter gymnasiet, pakkede han sit board og sine sejl og flyttede til Sydafrika. Her brugte han et halvt år på at dyrke sin sport i havet ud for Cape Town. Da han vendte hjem til Danmark, bosatte han sig i en anden kystby: Klitmøller. - Drømmen er, at jeg kan leve af at wind surfe på fuld tid, og at jeg sejler i top 10 i world cup'en, siger Kenneth Danielsen.