Håndbold

Ny dato på generalforsamling

HF Mors Elitehåndbold har fundet en dato for den udsatte generalforsamling HÅNDBOLD: Så har HF Mors sat en ny dato for den generalforsamling i aktieselskabet HF Mors Elitehåndbold, som oprindeligt var planlagt til i tirsdags. Selskabet afvikler istedet generalforsamlingen torsdag den 22. marts. Generalforsamlingen bliver afviklet i Morsø Bank. Meningen er, at aktionærerne her formelt skal godkende det holdfællesskab, som HF Mors fra næste sæson har dannet med de gamle rivaler fra TIK Håndbold. Samtidig skal man byde TIK velkommen i selskabet, som ved samme lejlighed får udvidet aktiekapitalen med 500.000 kroner. Det er de penge, som TIK køber sig ind i selskabet med. På generalforsamlingen bliver selskabets navn samtidig ændret til Mors-Thy Håndbold A/S. Valg til bestyrelse Det nye selskab får en bestyrelse med hele ni medlemmer. Hver af de to moderklubber stiller med to bestyrelsesmedlemmer, mens endnu fem så skal vælges på generalforsamlingen.lbb