Ernæring

Ny diætist på arbejde i Aabybro

AABYBRO:Fredag holder sundhedskoordinator Anette Wille jobsamtaler for at finde den ny diætist til Sund By i Aabybro og Fjerritslev, som deles om stillingen. Lone Landvad forlader nemlig sin nuværende stilling til fordel for et nyt job. - Det er en vigtig opgave at være med til at give kostvejledning til børn og unge, familier samt seniorer, siger Anette Wille. - Diætisten skal indgå i et team med det øvrige personale og arbejde med vores forskellige projekter. Vi skal jo i følge sundhedsaftalen sørge for, at borgerne i Aabybro Kommune bliver mere sunde, siger hun. Og det skal ske ved at være synlige i hverdagen og optræde i institutioner og skoler. - Eksempelvis deltager vi i skolernes motionsløb for at reklamere for en sundere livsstil, siger Anette Wille. Hun har haft 15 forespørgsler om jobbet, som altså dækker opgaver i både Aabybro og Fjerritslev. -Der er meget samarbejde mellem Sund By i Aabybro, Brovst, Fjerritslev og Pandrup. Tidligere delte vi også diætist-stillingen med Fjerritslev, fortæller Anette Wille.