Ny diagnose er en tikkende bombe i folkeskolen

ICD-10, aspergers syndrom dækker over et bredt spektrum af elever, som ikke føler sig hjemme i almindelige skoleklasser

Skolevæsen 6. oktober 2002 08:00

NORDJYLLAND: I gamle dage hed det tæring, når mennesker svandt hen og døde af uforklarling grund. I dag er diagnosen kræft. I 1992 anerkendte det danske folketing WHO-diagnosen, ICD-10, aspergers syndrom. Siden er antallet af børn med den således anerkendte diagnose blevet en tikkende bombe under såvel kommunale som amtslige økonomier. Når et barn ikke opfører sig som børnene flest i en almindelig folkeskoleklasse, kan det måske være asperger, opkaldt efter den østrigske børnelæge Hans Asperger i 1944, der er på spil. 90 pct. af hans 'børn' er drenge og 10 pct. piger. Spektret dækker over børn, der i en normal klassesituation skaber uudholdelige forstyrrelser for resten, og over stille piger, som i puberteten vil kunne udvikle livstruende anoreksi. Afdelingsleder for tre nye amtskontaktklasser ved Arden Skole, Jan Andersen, har sine teorier om udviklingen: - Vi har fået noget, som ikke har været muligt at diagnostisere før, siger han. Udviklingen er en bombe under de offentlige økonomier, men samtidig også en positiv oplevelse for de børn, som trænes til et godt liv. Jan Andersen har oplevet udviklingen. Han kommer fra Vodskov Skoles kontaktklasser. Her er fem klasser blevet til otte. Der findes nu kontaktklasser i både Aalborg (Kærby, Vodskov og Vestbjerg) samt i Hjørring, Frederikshavn og Arden kommuner. En forklaring på folkeskolens skillen sig af med disse børn, kan imidlertid også skyldes, at folkeskolens tema- og projektarbejde passer meget dårligt til gruppen. Gruppen kan li' struktur og forudsigelighed, og det er disse principper, der undervises efter i de nye kontaktklasser i Arden. Her sørger 10 voksne - syv lærere og tre pædagoger - for struktur og forudsigelighed til de 17 elever, som er delt i tre klasser á fem-seks børn. Når der arbejdes på integrering i normalskolen, er matematik indgangen. Børnene er begavede, endda ofte velbegavede, og i stand til at gå ind i matematikkens bundne strukturer. Modsat er det de kreative fag, man går efter, når der integreres fra skolens etniske modtageklasse. I amtstilbuddet i Arden har dagen en helhed, hvor undervisnings- og fritidsdel er arbejdet sammen. - Når man kigger på udgiften, må man også se på resultatet. - Vi arbejder på at give børnene nogle kompetencer. Opgaven bliver således også at finde tilbud til dem efter skolen her. I Sverige har man allerede kontaktklasser på gymnasialt niveau, oplyser Jan Andersen. Således udarbejder man en uddannelsesplan for hver enkelt elev, som man gør i folkeskolen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...