Lokalpolitik

Ny direktør er på plads

AALBORG:Nu er det ganske vist, at 53-årige Poul Bjerregaard bliver ny regionsdirektør i Nordjylland. Et enigt regionsråd tiltrådte i går forretningsudvalgets indstilling om at ansætte ham. Nu mangler blot godkendelsen af regionernes løn- og takstnævn, men det er en ren formalitet. Poul Bjerregaard, der kommer fra en stilling som leder af købmandsskolen i Århus, starter i sit nye nordjyske job 1. august. Stillingen blev ledig, da tidligere regionsdirektør Per Okkelse fik nyt job som administrerende direktør i Danske Regioner.