Ny direktør på golfbanen

For at imødekomme det stigende antal medlemmer, gæster og interesserede sponsorer, har Hobro Golfklub valgt at ansætte ansætte Steen Claudi Andersen i en stilling som kommerciel direktør.

Steen Claudi Andersen skal markedsføre golfbanen. Privatfoto

Steen Claudi Andersen skal markedsføre golfbanen. Privatfoto

- De nye medlemmer skal integreres, de gamle plejes og så skal der skabes en positiv snak og atmosfære omkring klubben, så den i endnu større grad bliver attraktiv for sponsorerne, siger Steen Claudi Andersen. Han har tidligere i sin karriere altid beskæftiget sig med mennesker, salg og service, og det er disse kompetencer kombineret med en passion for golfspillet og miljøet, der skal være med til at udvikle Hobro Golfklub i en fortsat positiv retning. - Potentialet i klubben og banen er stort, fastslår direktøren, som aldrig glemmer de oplevelser han havde, da han som gæst besøgte banen for første gang tidligere på året. – Banens beliggenhed med udsigt over fjorden, roen, tee-steder, fairways og greens er noget af det bedste, jeg personligt har oplevet i Danmark, er nogle af hans rosende ord til banen, som han altså også har fået ansvaret for at promovere i fremtiden.