Ny direktør på museet

Erik Chalatsis er ansat i stillingen som direktør på Morslands Historiske Museum

Gerda Buhl Andersen
Bestyrelsen for Morslands Historiske Museum har ansat 44-årige Erik Chalatsis i stillingen som direktør for museerne på Mors. Arkivfoto:
Morsø 25. februar 2015 15:56

MORS: Bestyrelsen for Morslands Historiske Museum ansat en ny direktør for museerne på Mors.

Det er den 44-årige Erik Chalatsis, som kommer fra en stilling som museumsinspektør ved Museum Vestfyn.

Han tiltræder stillingen som museumsdirektør på Mors den 1. april.

-Erik Chalatsis er uddannet i historie og samfundsvidenskab fra Syddansk Universitet og har en bred erhvervsmæssig baggrund. Før han blev involveret i museumsbranchen, var han i fem år ansat i det private erhvervsliv, hvor han arbejdede med logistik og indkøb inden for fødevarebranchen.

I 2010 blev han projektansat på Østfyns Museer, hvilket førte ham videre til en stilling som afdelingsleder på Bork Vikingehavn, en afdeling under Ringkøbing-Skjern Museum. Siden 2012 har Erik Chalatsis været museumsinspektør på Museum Vestfyn i Assens.

Ledererfaring har den nye direktør for Morslands Historiske Museum desuden fra sin tid inden for det danske forsvar, og han har således været oversergent i kamptropperne. I Assens har museets nye leder blandt meget andet haft ansvar for formidling, skoletjeneste og udstillinger. Han har deltaget aktivt i det tværfaglige arbejde med andre kulturaktører i kommunen og eksempelvis været med til at udvikle tiltaget ”Historisk event”, der nu på tredje år har sat ekstra fokus på kulturarven i Assens Kommune.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...