Medievirksomhed

Ny direktør på TV2/NORD

Bestyrelsen på TV2/NORD har i dag valgt at ansætte Bo Jeppesen, som ny administrerende direktør.

Bestyrelsen for TV2/Nord udpegede fredag blandt 42 ansøgere den 41-årige Bo Jeppesen til administrerende direktør. Bo Jeppesen, der tiltræder den 1. august, kommer fra en stilling som redaktør på netop TV2/Nord, og bestyrelsen har lagt vægt på hans indgående kendskab til stationens drift og særlige forhold, oplyser bestyrelsesformand Ole Carlsen. Bo Jeppesen afløser Bent Bjørn, der blev afskediget tidligere på året, efter en advokatundersøgelse rejste alvorlig kritik af direktørens omgang med stationens penge. Af undersøgelsen fremgik blandt andet, at tv-direktøren siden 1996 havde ladet tv-stationen betale sine private udgifter og dyre udlandsrejser. Bent Bjørn har afvist alle anklager og krævet erstatning for uberettiget afskedigelse.