Ledelse

Ny direktør udpeget i sparekasse

Ø. BRØNDERSLEV: 49-årige Karen Harboe fra Brønderslev er ansat som ny direktør i Ø. Brønderslev-Hallund Sparekasse. Siden 1992 har Karen Harbo været ansat i sparekassen. Hun blev i 1977 uddannet i Danske Bank i København, og har været om af Jyske Bank, inden hun kom til sparekassen i Ø. Brønderslev. De seneste fem år har Karen Harboe været i sparekassens ledergruppe, idet hun har været ansvar for kredit-området. Karen Harboe afløser Bjarne Larsen, der pludseligt fratrådte omkring 1. juni. Karen Harboe har i perioden været konstitueret direktør. Karen Harbo har prøvet at være ansat i et par storbanker og i et lille pengeinstitut, og hun er ikke i tvivl om, hvad hun foretrækker. - Jeg kan godt li' at være tæt på kunderne, siger Karen Harboe, der har valgt at have sin plads i sparekassens ekspeditionslokale, fremfor at have eget kontor.