Ny ejer af genbrugsbutik

Hals 25. august 2007 06:00

HALS: I forbindelse med salget af bygningen, hvor den kendte lokale genbrugsbutik har haft til huse, er det fremover Folkekirkens Nødhjælp, som anbefaler sig med hjælp til nødlidende i store dele af verden. Kontrakten mellem de hidtidige og nye ejere blev underskrevet 1. juni. Det medfører blandt andet, at butikken lukker måneden ud for at genåbne fredag 31. august med ændret udseende. Begivenheden markeres med reception efter, at den lokale sognepræst Sophie Nordentoft har klippet snoren til de renoverede lokaler. Genbrugsbutikken, Midtergade, Hals, har gennem 21 år været lejet ud til Aktion Børnehjælp, som gennem lige så mange år har hjulpet gadebørn i millionbyen Madurai til en bedre tilværelse. Hertil kom engagementet i otte fattige fiskerlandsbyer i den sydøstlige del af Indien – et arbejde, der nu må ophøre med støtte fra Hals.lup

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...